lørdag den 18. marts 2017

Kvindernes kampdag - og kampen om ordet

Det er ikke blevet til meget bloggeri, I know. Men det er altså ikke fordi, jeg ikke har læst nogen bøger. Okay, indrømmet. Jeg har ikke læst så mange bøger, som jeg plejer, men jeg har da i hvert fald slet ikke fået skrevet om de bøger, jeg har læst.

Nu kan jeg dog mærke, at læselysten er ved at melde sig igen. Så derfor vil jeg lige skynde mig at indhente mine små hængepartier.

I første omgang kaster jeg lige et blik tilbage på den 8. marts,  Kvindernes Kampdag, som var for halvanden uge siden. Jeg er erklæret feminist, og det er jeg ikke bange for at sige højt. Uha uha, så modig hun er, tænker du måske. sarkastisk. Men det er faktisk i dagens Danmark ikke noget, man går og råber op om. Jeg tror, det er fordi, at der hænger en eller anden fordom omkring ordet feminist: Som om man hader mænd, brænder bh'er osv. Jeg elsker mænd - og mine bh'er - og betegner i det store hele mig selv som helt normal. Så grunden til, at jeg højt proklamerer, at jeg er feminist, er faktisk for at tage lidt af det farlige ud af ordet. Det er min egen lille kamp om ordet.

Derfor proklamerede jeg også højlydt på mit arbejde (i den blå finansielle sektor), at jeg skulle ud og demonstrere med min pussyhat, som jeg selv havde strikket. Jeg var af sted med min veninde Anne, som jeg også havde strikket en hat til (jeg skulle selvfølgelig i frokostpausen høre på en masse hyggesexistiske jokes fra mænd, der ikke kunne forstå, hvorfor vi stadig havde en kampdag - ja, det understreger jo netop, hvorfor vi stadig har en kampdag!).

 Jeg vil gerne tage det farlige ud af ordet feminisme, og det er også en af grundene til, at jeg til daglig på arbejdet drikker af et krus med teksten FEMINIST. Jeg sørger altid for taktisk at vende teksten ud ad, når jeg stiller den i kaffeautomaten og brygger mig en kop kaffe - så andre kan se den. Måske kan det afføde en lille snak - det håber jeg hver dag. Det sker desværre kun sjældent.
En dag så en kvindelig kollega min kop og udbrød: "Er du feminist?!" - som om det var noget mega kontroversielt! Ja, selvfølgelig er jeg feminist! Det er min forbandede pligt at være, og det er DIN forbandede pligt at være. Det siger jeg altid, når nogen spørger. Igen: Det er min egen lille kamp om ordet - det er ikke hverken farligt eller kontroversielt, men bør være det stik modsatte.

Den nigerianske forfatter og feminist Chimamanda Ngozi Adichie siger i sit essay Vi burde alle være feminister det meget rammende - i forhold til, hvorfor vi bruger ordet feminist og er feminister:

 
 
Tag og læs den. Den tager sådan cirka ti minutter at læse, og den fortæller meget godt, hvorfor det er vores alles forbandede pligt at være feminister. Og viser, at vi samtidig skal være taknemmelige over, at vi er noget længere med ligestillingen her i Danmark, end de er i Nigeria. Men selv om vi har ligestilling, skal vi stadig kæmpe. Som min søde - og feministiske, gudskelov - kæreste altid siger: "Sådan er det jo med rettigheder - selv om vi har fået dem, skal vi blive ved med at kæmpe for dem, for hvis vi tager dem for givet, forsvinder de." Det har han fuldstændig ret i, og derfor marcherede Anne og jeg stolte gennem byen med vores pinke pussyhatte.



Er du ikke helt med på, hvad det er for noget med pussyhats, så læs mere her - det er noget med Donald Trump og "Grab them by the pussy"

Chimamanda Ngozi Adichie: Vi burde alle være feminister (2012), Gyldendal, 52 sider