torsdag den 29. oktober 2015

Her har I mig tilbage!


Der har været stille på bloggen i mange uger! Men nu er jeg tilbage fra Sydamerikas land – og jeg har selvfølgelig fået læst en masse bøger i mellemtiden!

Noget af det bedste ved at være på ferie er, at der er tid til at læse! Og når man rejser i lang tid, er der tilmed tid til at få læst nogle af de bøger, man altid gerne har villet læse – de store klassikere! Og det fik jeg også gjort – så godt som jeg nu nåede det. For vi rejste meget rundt, hvilket betød, at der faktisk ikke var så meget afslapningstid og dermed heller ikke så meget tid til at læse. Så jeg fik ”kun” læst 3½ bøger.

En af dem var Åndernes Hus af chilenske Isabel Allende. Det var den første bog, jeg læste på rejsen, fordi vi lagde ud i Chile. Isabel Allende er datter af en fætter til Salvador Allende, der var præsident i Chile og blev styrtet under militærkuppet ledet af Augusto Pinochet i 1973. Og en del af Åndernes Hus handler også om militærkuppet i Chile og vejen derhen.

For mange år siden fandt jeg Åndernes Hus på et loppemarked. 
Nu var der endelig en ret god anledning til at få den læst.

Åndernes Hus er af genren magisk realisme, så man skal gide synske kvinder og mærkelige hændelser, når man læser den. Og det gider jeg godt! Jeg syntes, at bogen var lidt tungt skrevet til at begynde med, men så blev jeg fanget i det chilenske univers og havde svært ved at lægge den fra mig.

Bogen handler om familien omkring den konservative godsejer Esteban Trueba. Han bliver gift med den synske Clara, og sammen får de flere børn (Esteban får også en række uægte børn – han er en ret forfærdelig mand på mange punkter). Bogen kan vel bedst kaldes en familiesaga, fordi vi møder fire-fem generationer - lige fra Claras fine forældre til Estebans barnebarn Alba, som havner midt i militærkuppet. Der er for mange snørklede handlinger og begivenheder til, at jeg kan gå i detaljer med dem alle, men nogle af elementerne er et forsvundet hoved, tre synske søstre, et hus, der er umuligt at finde rundt i, hede elskende og en kvinde med grønt hår.

Det fede ved Åndernes Hus er, at den giver én lyst til at vide mere om Chile og landets historie. Et land, jeg i øvrigt virkelig godt kunne lide, selv om vi kun var der i fire dage, inden vi rejste til Argentina. Der må vi over igen en anden dag.

Romanen er i øvrigt filmatiseret af Bille August med blandt andet Meryl Streep i rollen som den synske Clara. Det er en gammel sag, og selv om jeg ikke er specielt vild med at se film, vil jeg da lige se, om jeg ikke kan anskaffe mig den på en eller anden måde - kunne i hvert fald være sjovt at se, hvordan sådan en lang handling er komprimeret ned på film.

Den var én bog – næste gang gælder det en argentinsk roman.